Sol og børn

Det er dejligt at være ude, når solen skinner. Solens lys giver godt humør og D-vitamin til knoglerne, og det har vi alle brug for.

Vi skal ikke undgå solen, men bare omgås den med sund fornuft. Hvis vi får for store doser af solens skadelige UV-stråling, bliver huden skadet.

Hvordan passer vi på børnene i Ravnekæret?
Vi går efter de tre s’er: solcreme, siesta og solhat.

Solcreme
Når der er udsigt til en solrig dag, er det vigtigt, at børnene er smurt ind i solcreme hjemmefra, inden de møder i børnehaven.

Vi sørger for solcreme og indsmøring af børnene resten af dagen.

Bemærk: Vi køber kun solcreme, som er svanemærket, godkendt af Astma-Allergi-Danmark samt uden parabener.

Siesta
Vi sørger for, at børnene har mulighed for at søge skygge mellem kl. 12.00 og 15.00.

Vi sætter skyggesejl og parasoller op ved sandkasserne.

Vi opfordrer børnene til at opholde sig i skyggen i dette tidsrum.

Solhat
For at undgå solskoldninger skal børnene hver dag sommeren igennem medbringe en
solhat, som har en bred skygge, der dækker hoved, ansigt, ører og nakke.

Vi opfordrer samtidig til, at børnene er iklædt let og løstsiddende tøj i sommervarmen.

Der er lukket for kommentarer.